Vi udvider på det danske marked
Retur til nyhederTEFCOLD udvidelse er ikke kun fysisk og med nye faciliteter, men også på kundesiden og med ny strategi på det danske marked.
Vores nybyggede lager- og kontorfaciliteter stod færdige og blev taget i brug lige omkring årsskiftet. Totalt har vi nu ialt 12.500 m2 til lagerfaciliteter og 1.500 m2 til kontorfaciliteter i Viborg.
Disse nye rammer er det perfekte fundament til den nye strategi på det danske marked, som netop er søsat. Vi har de fysiske rammer til at have endnu flere tusinder enheder på lager, klar til at blive sendt direkte ud til vores kunder.
Vi har solgt på det danske marked i alle årene siden etableringen i 1985, men det har været i vores distributørs navn. Vi er derfor på mange måder et ukendt brand i Danmark, selvom vores produkter er kendte. En ny salgsstrategi skal nu udbrede kendskabet til os og skabe vækst her i hjemlandet også.
Vi overtager således salgsprocessen og kontakten med kunderne, præcis som vi er vant til i mange af de udenlandske lande, hvor vi også sælger. Vi håber at opbygge vores brandkendskab herhjemme, fordi vi kan aflæse, at vi sælger mere i de lande, hvor TEFCOLD brandet er kendt.
Så vi glæder os til de nye udfordringer og opfordrer danske virksomheder til at kontakte os for et tilbud, hvis de søger professionelt køleudstyr. Inden længe vil vi dog også, som en del af strategien, lancere en åben webshop på det danske marked.