webbanner
Supply Chain Assistant

Supply Chain Assistant

Retur til nyheder
07-06-2024

Vil du være en del af en spændende og voksende virksomhed i transformation? Er du passioneret omkring Supply Chain og ønsker mulighed for at udvikle dig? Er du vild med at skabe, optimere og levere ekstraordinær support til både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere? Så kunne vi have jobbet der lige præcis passer til dig!

Her hos TEFCOLD A/S, som del af vores transformationsrejse, leder vi nu efter en Supply Chain Assistant som kan supportere og være med til at udvikle og styrke vores Supply Chain team. Vores nye kollega skal levere og optimere vores Supply Chain processer både sammen med kollegaer i Danmark og i samarbejde med vores søsterselskaber i England, Tjekkiet, Spanien, Belgien og Slovakiet.

Du vil blandt andet være ansvarlig for:  

  • Optimering af interne processer
  • Kontakt med globale leverandører
  • Indkøb af varer til lager og opfølgning på forecast
  • Håndtering af købsdokumenter
  • Opfølgning af bookings, afsendelser samt leveringer
  • Support til vores salgsteam
  • Vedligeholde indkøbsdata

Stærke samarbejdskompetencer og ”can-do-attitude”

Vi leder efter en kollega som er positiv, drevet og elsker samarbejde over flere teams. Du trives i en til tider hektisk hverdag der byder på nye og spændende udfordringer. Du skal kunne agere både som specialist indenfor dit felt og samtidig kunne bygge partnerskaber med de forskellige teams som du og Supply Chain teamet samarbejder med.

Vi forestiller os at du kommer fra en lignende rolle i en international virksomhed, du kan også være nyuddannet indenfor Supply Chain feltet eller have haft et studiejob indenfor feltet. Det vigtigste er at du brænder for at gøre en forskel og har lyst til at lære og være en del af teamet.

Da vi arbejder sammen på tværs af landegrænser, er det vigtigt at du kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk. Tidligere erfaring med ERP-systemer er en fordel, men ikke et krav.

TEFCOLD Gruppen

TEFCOLD A/S udvikler, fremstiller og distribuerer kvalitetsprodukter indenfor køl og frys til professionelle. Vi har en stærk teknisk og kommerciel viden, der har givet os kunder i 100 lande over hele verden. Vi er en del af TEFCOLD Gruppen som har søsterselskaber i England, Tjekkiet, Spanien, Belgien og Slovakiet med tilsammen mere end 100 medarbejdere.

Har vi fanget din interesse?

Vi håber at vi har svaret på dine spørgsmål og at du har lyst til at sende din ansøgning igennem til os. Skulle du have yderlige spørgsmål er du altid meget velkommen til at række ud til Supply Chain Manager Rune Bertelsen på +45 28 94 71 94.

Send din skriftlige ansøgning og CV igennem til ansogninger@tefcold.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!